Forlaget Valdemar

Margaret Drabble

Dame Margaret Drabble, f. 1939 i Sheffield i England, uddannet fra Cambridge University. Efter en kort periode som skuespiller hos Royal Shakespeare Company helligede Margaret Drabble sig karrieren som forsker og forfatter til foreløbig 19 lovpriste romaner, hvoraf de fleste er oversat til dansk, bl.a. Riger af Guld, Istid og Heksen fra Exmoor. Margaret Drabble er i sine værker engageret i kvindens dilemma mellem karrieren og rollen som mor, og i individets forhold til samfundet. Hun har desuden skrevet noveller, skuespil og biografier og været redaktør af det litteraturhistoriske værk Oxford Companion to English Literature. I romanen The Dark Flood Rises (2016) er aldring emnet. Margaret Drabble er søster til forfatteren A.S. Byatt, med hvem hun efter sigende ligger i evig strid.